Original Coffee

Hos Original Coffee handler det om kaffe, kvalitet og service – det hele i øjenhøjde. Vi vil den gode og mangeartede kaffe. Vi vil den simple og velsmagende mad. Vi vil den personlige service – som ligger til grund for gode relationer mellem mennesker.

Vores overbevisning er, at kun med glade medarbejdere kan vi få glade gæster. Det er derfor vigtigt, at baristaerne hos os trives i og er glade for de teams, som de indgår i til hverdag. Her skal de også have mulighed for at udvikle sig gennem træning og uddannelse. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, som de kan være stolte af – også når vagten er slut, og kaffemaskinen er slukket. Alt i alt, så handler det om, at folk skal være glade, når de er i vores kaffebarer – både gæsten, baristaen og alle andre, som måtte være en del af oplevelsen.

Men fokus på arbejdsmiljø, kvalitetsprodukter og service er ikke alting. Vi har også fokus på vores omgivelser og den større sammenhæng, som vi alle indgår i. Hvordan vi påvirker vores omverden, og hvad vi kan gøre for at forbedre den. Detessentielle for os er, at der er handling bag ordene. At man som virksomhed tager ansvar for sine handlinger og medarbejdere, og for hvordan disse påvirker deres omgivelser.

Vi er bevidste om vores samfundsansvar, og vi bestræber os hele tiden på at blive bedre. Vi vil være ansvarlige i vores handlinger, og vi vil være så gode som muligt i det, vi foretager os. Det er en proces, og vi tager et skridt ad gangen i den rigtige retning. Et helt rigtigt, og meget naturligt, skridt var at blive del af REGA.

Vi håber, og tror på, at vi gennem samarbejde og udveksling samt vores forpligtelse i REGA kan løfte kvaliteten af vores arbejde med samfundsansvar.

REGA-historier

Læs "Bæredygtige - hvor det er muligt"

Tilbage til oversigtenBesøg vores hjemmeside

Menneskerettigheder

Social bæredygtighed omfatter respekt for menneskerettighederne. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for restaurationsbranchen.

Miljø

Miljømæssig bæredygtighed handler om at reducere påvirkning af miljø og klima. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for restaurationsbranchen.

Antikorruption

Økonomisk bæredygtighed indebærer et fokus på fair forretning. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for restaurationsbranchen.