Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi åbnede den 22. marts 1994 i Nansensgade 59 som en af de første restauranter i København med speciale i sushi og yakitoristicks serveret i moderne designede lokaler. Grundlæggerne var Jens Rahbek Hansen, Thor Andersen og Kim Rahbek Hansen.

I 1996 åbnede vi vores første takeaway i Nansensgade 47, hvor vi for første gang kombinerede restaurant og takeaway i samme lokale. I dag er vi ca. 1200 ansatte med foreløbig 12 restauranter i Storkøbenhavn, 9 i UK og én i Berlin. I alle årene har vi skabt forskellige designs med respekt for det lokale miljø og historie, så vores lokale gæster kommer til at holde af deres "egen" Sticks'n'Sushi.

Sticks’n’Sushi er en god historie. En historie om, at det ikke er imperiesyge eller storhedsvanvid, der er drivkraften, men glæden ved at se, at en lille idé og en klar kultur kan beskæftige og brødføde flere og flere, glæden ved at se så mange nationaliteter stå side om side og lære og berige hinanden.

Hos Sticks’n’Sushi har vi et hjemmestrikket forhold til CSR. Det at være en virksomhed, der er ansvarlig, opfører sig ordentligt og sætter en ære i anstændighed og god tone – det siger sig selv. Her går vi ikke på kompromis. På den anden side har vi ikke lyst til at virke mere frelste, end både virkeligheden og økonomien kan bære. For sandheden er, at en virksomhed altid kan forbedre sig. Svine mindre, købe mere miljørigtigt, agere endnu mere korrekt. Det hele er en proces, en evig rejse, ikke et endegyldigt resultat.

Derfor besluttede vi os hurtigt for ikke alene at indgå i REGA-samarbejdet, men også at arbejde aktivt med REGA i vores hverdag. Det er klare ideer, vi kan stå inde for. De er solidt plantet i vores DNA; vi har mere end 35 nationaliteter ansat, er konstant på jagt efter leverandører, der har visioner om at passe på miljøet, og vi er selvfølgelig imod al korruption – det trækker kun dårlige spor. Der er mange ideer og flere gode mål. Så ønsket om at styrke samarbejdet med flere medlemmer er stort.

Tilbage til oversigtenBesøg vores hjemmeside

Menneskerettigheder

Social bæredygtighed omfatter respekt for menneskerettighederne. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for restaurationsbranchen.

Miljø

Miljømæssig bæredygtighed handler om at reducere påvirkning af miljø og klima. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for restaurationsbranchen.

Antikorruption

Økonomisk bæredygtighed indebærer et fokus på fair forretning. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for restaurationsbranchen.