Donér din gamle køkkenkniv

Har du knive i dit køkken, som du aldrig bruger? Så kan du nu donere dem til en velgørende sag gennem REGA-partner H.W.Larsen. Som en del af deres såkaldte ”Larsen Nice”-program, modtager de med glæde dine gamle knive, sliber dem skarpe og sender dem derfra til steder i verden, hvor det at have en kokkekniv, selv for kokke, ikke er en selvfølge.

I samarbejde med Kokkeforeningen Danmark og WACS (World Association Of Chefs), tager H.W.Larsen nu imod alle brugte knive. H.W.Larsen har et ønske om at bidrage til at øge madkvaliteten i resten af verden. Det gør de bl.a. ved aktivt at hjælpe Kokken Eddy Nielsen, kontaktperson hos Worldchefs og udnævnt dansk ambassadør for Worlds Chefs Without Borders, som er på udkig efter knive til en køkkenchef i Gambia. Her bruger køkkenchefen sin ugentlige fridag på at undervise unge mennesker, for hvem drømmen er at blive kok.

”Under Larsen Nice programmet håber jeg, at vi kan støtte mange tusinde elever i deres arbejde for at blive dygtige kokke hvert år, men det kræver, at vi kan indsamle og medbringe knive til mennesker, som har brug for dem.” siger Eddy Nielsen.

Det er altid rart at være med til at hjælpe andre, udtaler Kenneth Steinmetz, Salgsdirektør hos H.W.Larsen og fortsætter ”vores kamp for at give alle danskere bedre madoplevelser gennem salg af skarpe knive, kan nu vise sig at kunne give knive til mennesker, der ønsker at være kokke, men som mangler de nødvendige redskaber”.

H.W.Larsen vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, for god kvalitet medfører mindre elforbrug, færre reparationer og længere holdbarhed. Det er i bund og grund mere bæredygtigt på den måde.

”Larsen Nice” er et blandt flere kommende bidrag til bæredygtighed, da H.W.Larsen ønsker at tage samfundsansvar på flere måder. Både ved at sende kokkeknive til dem, som virkelig har brug for dem, men også ved at vejlede kunder til generelt at bruge mindre energi og købe rigtigt udstyr, der sparer på miljøet.

“Det er små skridt, men vi bevæger os og du kan hjælpe med at gøre dem større. Larsen Nice er vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid”, siger Bo Larsen.

Alle knive, uanset alder og stand modtages med glæde.

Skulle du have en kniv eller to, som du kan undvære, så kan du sende dem til:
H.W.Larsen, Att. Værkstedet, Slagterboderne 15-21, Kødbyen, 1716 København V, eller indlevere dem i Kødbyen eller i butikken i Brøndby.

H.W. Larsen har igangsat deres bæredygtige tiltag "Larsen Nice", som er deres bidrag til at tage samfundsansvar og gøre verden lidt bedre ved at vejlede kunderne til at bruge mindre energi og købe rigtigt udstyr, der sparer miljøet.

De vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, for god kvalitet betyder, at du oplever mindre elforbrug, færre reparationer og længere holdbarhed. Det er i bund og grund mere bæredygtigt på den måde.

Når tegninger er korrekte og der er regnet det rigtige forbrug ind, betyder det ofte, at du sparer på energien. Et eksempel er: når dine emhætter er korrekte, sparer du på energien og på den måde er vores projekter med til at sikre et bedre indeklima. Slut med ubehagelige overraskelser både på klima- og bankkontoen.

"Det er små skridt, men vi bevæger os og du kan hjælpe med at gøre dem større. Larsen Nice er vores tanke om omtanke." siger Bo Larsen.